Musikere har altid gerne villet udveksle musikstykker. Nσr musikken ligger som MIDI pσ computeren, har det klassiske problem vµret, at musik skrevet til eet MIDI-instrument l°d helt forkert afspillet pσ et andet. I et sequencer-program (MIDI-editor) bestiller man nemlig en bestemt instrumentklang pσ en stemme ved at sende et programskift (et tal mellem 1 og 128), der vµlger instrumentet pσ den pσgµldende plads i lydmodulet. Men - hvor programskift 11 i eet lydmodul vil vµlge marimba, kan det i et andet vµlge f.eks. tuba.
Og sσ er der trommerne. Alle trommerne ligger som regel pσ een kanal (MIDI-kanal 10), hvor de forskellige tromme- og percussionlyde sσ er spredt ud over de forskellige toner pσ "klaveret", f.eks. stortromme pσ et dybt C, lilletromme pσ D osv. Men heller ikke her har man vµret enige, og det er en speciel oplevelse at h°re et heavyrock-nummmers trommer afspillet med maracas, tambourin og bongotrommer. Noget mσtte der g°res.
GM-systemet
***********
GM (General MIDI) er nogle spilleregler, fastlagt af instrument- og softwarefabrikanter, bl.a. Microsoft og Roland. GM level 1, der er standard i bl.a. Windows 3.1, definerer hvilke instrumenter, der skal ligge pσ hvilke programskift-numre - og hvilke trommer, der skal ligge pσ hvilke tangenter pσ trommekanalen (se illustrationerne). Desuden fastlµgges mindstekrav til antal kanaler og polyfoni (det maksimale antal samtidigt klingende toner).
Nσr man fσr eller k°ber et stykke musik efter GM-standarden, kan man vµre sikker pσ, at det ville afspilles "korrekt" pσ et GM-lydmodul, dvs. at klaverstemmen virkelig bliver afspillet pσ et klaver, kontrabassen pσ en kontrabas, oboen pσ en obo osv. Det har selvf°lgelig betydet, at markedet for GM-musik nu er sσ stort, at det kan betale sig at fremstille GM-musik pσ diskette i st°rre stil - og endda ofte i forbl°ffende realistisk kvalitet.
GM er ikke et kvalitetsstempel
******************************
Roland var et af de f°rste firmaer, der i st°rre stil fremstillede GM-instrumenter. Den anvendte specialfremstillede lydchip er af meget h°j lydkvalitet, og instrumenterne er blevet en form for reference. Det har f°rt til den udbredte misforstσelse, at blot et instrument f°lger GM-standarden, sσ lyder det godt. Men GM-standarden fastlµgger blot hvor instrumenterne ligger - ikke hvordan de lyder. Derfor skal man stadig have °rene med sig og sammenligne, nσr man skal anskaffe et lydkort eller lydmodul. Hvis man ikke selv har et stykke GM-musik, som man kender godt, sσ brug evt. GM-filen "CANYON.MID".
Man skal ogsσ vµre opmµrksom pσ, at GM kan hµftes bσde pσ de sσkaldte Baselevel Syntesizers (6 MIDI-kanaler og fσ samtidige stemmer) og Extended Level Synthesizers, der har mange flere samtidige stemmer og 10 MIDI-kanaler. En Baselevel Synthesizer findes isµr i de billigste lydkort, men Extended Level Synthesizers er mere udbredt blandt de professionelle kort og lydmoduler.
GM-filen CANYON.MID (ligger i Windows-biblioteket) er faktisk to udgaver af samme melodi i een fil: Extended Level-udgaven ligger pσ MIDI-kanal 1-10, mens Baselevel-udgaven ligger pσ MIDI-kanal 11-16. Man skal derfor huske at slukke (slσ "Active" fra i MIDI-mapperen, se senere) for de kanaler man ikke skal bruge.
GS = GM level 2?
****************
GS-systemet findes indtil videre kun i Roland-instrumenter, og det indeholder et komplet, kompatibelt (Extended Level) GM-system plus nogle udbygninger. GS-systemet er egnet til mere krµvende musik, da det ogsσ fastlµgger normer for lydredigering og effekter (rumklang og chorus) samt σbner mulighed for variationer af instrumentlydene. Rygterne vil vide, at systemet snart bliver fastlagt som "GM level 2", og sσ vil vi nok se GS-instrumenter af andre mµrker ogsσ.
SMF = Standard MIDI Files
*************************
Mens GM og GS er standarder for hvordan lydmoduler skal behandles (adresseres), sσ er SMF (Standard MIDI Files, eller blot MIDI Files) standarder for, hvordan man skal gemme en MIDI-data i en fil. SMF-data kan altsσ bσde vµre i GM- eller GS-format.
SMF svarer pσ en mσde til ASCII-formatet for en tekstbehandler: Et (skrabet) format, som kan bruges til udveksling af data mellem ellers ikke kompatible programmer. Med SMF kan man udveksle de basale data mellem de allerfleste MIDI-programmer til PC, Mac og Atari. Nogle programmer som Windows' Media Player og Roland SMF Player lµse formatet direkte, mens de fleste st°rre programmer importerer SMF til deres eget, interne format.
SMF indeholder kun de mest n°dvendige data, nemlig groft sagt dem der kan "spilles" ind i et MIDI-program: toner, styrker, programskift - og lydredigeringer og effekter hvis der er tale om en GS SMF-fil. Yderligere (f.eks. visuelle) informationer som tekst, becifringer, layout, dynamiske tegn og fraseringstegn er helt n°dvendige i nodebaserede milj°er, men disse informationer vil ikke blive gemt i en SMF-fil, der f°rst og fremmest er beregnet pσ afspilning og udveksling.
SMF format 0 og 1
*****************
For nu at g°re forvirringen komplet, sσ findes SMF bσde i format 0 (mest almindeligt i Europa) og format 1 (mest brugt i USA). I format 0 er de (op til 16) forskellige spors data blandet sammen pσ een lang tidslinie, identificeret ved deres tids-position og MIDI-kanal. Det betyder, at man kan starte afspilningen med det samme, da dataene jo allerede ligger ordnet tidsmµssigt.
I SMF format 1 ligger MIDI-dataene ordnet i adskilte spor (tracks). Det betyder, at man teoretisk kan have meget mere end 16 spor (da en MIDI-kanal kan modtage data fra mange forskellige spor). Til gengµld skal hele filen lµses ind og disponeres f°r man kan afspille den.
Rolands SMF Player kan i°vrigt lµse begge formater og endda lµse i eet format og gemme i et andet.
